Magt og kontrol i et forhold ser sjældent ud, som vi forestiller os.

Det er ikke altid råb, vrede eller åbenlys dominans.

Ofte er det mere subtilt.

Det kan være tavshed. Tilbagetrækning. Skyld. Frygten for konflikt.

En usynlig kamp om, hvem der har ret, hvem der bestemmer stemningen, hvem der får lov at fylde.

Kontrol kan komme fra smerte.

Fra usikkerhed.

Fra frygten for at miste.

Nogle forsøger at kontrollere ved at hæve stemmen, presse, kritisere eller dominere.

Andre gør det ved at lukke ned, nægte kontakt, holde kærlighed tilbage eller vende sig væk.

Begge dele skaber ubalance.

Begge dele gør relationen utryg.

Magt opstår, når den ene begynder at forme den andens adfærd gennem frygt.

Når ord, stilhed eller reaktioner bruges til at styre, frem for at forstå.

Når kærlighed bliver betinget af, at den anden opfører sig rigtigt.

Og det vigtigste er dette:

Det kan gå begge veje.

Ingen rolle er reserveret til ét køn.

Det handler ikke om, hvem der råber højest, men hvem der mister sig selv mest i relationen.

Et sundt forhold handler ikke om at vinde.

Det handler ikke om at have magt over hinanden.

Det handler om at kunne være to hele mennesker side om side, uden frygt for konsekvenser, hvis man siger sin sandhed.

Kærlighed og kontrol kan ikke sameksistere.

Der hvor kontrollen begynder, stopper friheden.

Og uden frihed visner kærligheden stille.

Ægte nærhed opstår først, når ingen har behov for at dominere, styre eller holde fast.

Når begge tør give slip på magt og i stedet mødes i ansvar, respekt og ærlighed.

For kærlighed skal ikke føles som noget, man skal overleve.

Den skal føles som et sted, man kan være sig selv.