Fysisk tilstedeværelse, med afstand.

To mennesker kan sidde tæt, dele samme rum, samme sofa, samme hverdag og alligevel være uendeligt langt fra hinanden. Ikke fordi de ikke vil hinanden men fordi misforståelser får lov at vokse i stilheden.

Afstand i relationer handler sjældent om manglende følelser. Det handler om uforløste behov, antagelser og frygten for at sige det, der virkelig betyder noget.

Når vi stopper med at være nysgerrige på hinandens indre verden, begynder vi i stedet at tolke, gætte og konkludere og dér opstår kløften.

Ofte vender vi os væk, ikke for at flygte men for at beskytte os selv.

Vi lukker ned, når vi føler os misforstået.

Vi trækker os, når vi ikke føler os set.

Og uden at ville det, skaber vi præcis den afstand, vi længes efter, at den anden skal lukke.

Nærhed kræver mod.

Mod til at blive i samtalen, også når den er svær.

Mod til at sige: “Det her gjorde ondt” i stedet for at tie. For det er ikke uenighed, der splitter os ad

det er stilheden mellem to mennesker, der stadig elsker, men ikke længere når hinanden.

Afstand kan mindskes igen.

Ikke ved at presse men ved at møde hinanden ærligt, åbent og uden forsvar.

Ofte skal der kun én sand samtale til, før vejen hjem igen bliver synlig.